Kristian VII av Danmark

Valspråk: I kærlighed til fædrelandet skal jeg søge min ære.

Han var redan tidigt i psykisk obalans och melankolisk. Han presenterades 1767 för den prostituerade Støvlete-Cathrine, som blev hans älskarinna. Han tvingades dock förvisa henne från Danmark redan påföljande år, och begav sig sedan ut på sin "europeiska resa" (maj 1768 - februari 1769).

Cathrine var illegitim datter af prins Georg Ludvig af Braunschweig-Bevern, som var chef for det sjællandske regiment og dennes elskerinde Anna Marie Schröder.

Som datidens skik og vane var, når det kom til uægte fyrstebørn, blev Schröder gift med en af prinsens soldater, Johan Ernst Benthagen, hvis navn Cathrine fik.

I sin enkestand levede Anne Marie Schröder af at fremstille støvler og støvletter, som Cathrine hjalp med at bringe ud, deraf øgenavnet. Allerede før Anna Cathrine fik forbindelse med kongen, var hun kendt i det københavnske forlystelsesliv. Hun var maitresse hos den engelske gesandt og siden offentligt fruentimmer, altså prostitueret. Som sådan beskrives hun som "en hore af 30 år, som havde været tilfals for alle, og var ei kiøn, men velvoxet, raffineret, dristig og uinteresseret...".[1].
[redigér] Kongens elskerinde

Kong Christian 7. er kendt for sine ødelæggende natteture gennem Københavns mere brodne kvarterer. Kongens "forlystelseschef", den ligeledes udsvævende greve Conrad Holck (1745-1800) sørgede for, at kongen stiftede intimt bekendtskab med Støvlet-Cathrine.[2]. Forholdet mellem dem skal kun have varet et par måneder i slutningen af 1767, men Støvlet-Cathrine opnåede meget stor indflydelse på majestæten, da hun i særlig grad evnede at tilfredsstille hans sære tilbøjeligheder. Bo Bramsen påstår, at det muligvis var hende, der fik udvirket, at kongen fyrede kabinetssekretæren Élie Reverdil (1732-1808), mens Ulrik Langen i sin biografi over Christian 7. hævder at Støvlet Katrine ikke havde noget med det at gøre, men at det var et resultat af en modvilje fra flere sider i hoffet bl.a. grev Holck og Caspar von Saldern.[3]. Kongens og Cathrines forhold udviklede sig til en rendyrket hærværksbølge, idet Støvlet-Katrine fik kongen og hans skare af drikkebrødre til at besøge de bordeller, som hun tidligere havde haft forbindelse med. De var alle forklædte, og Katrine gik i mandsklæder. De smadrede systematisk alt inventaret og tæskede alfonser, som skyldte hende penge eller andre ludere, som havde behandlet hende dårligt. Når dette var overstået smed hun forklædningen for at være sikker på at vise, hvorfor det skete. [4] Kongen gav Katrine en lejlighed på Vandkunsten hvor han ofte opsøgte hende, og hvor genboerne overfor kunne se dem ligge nøgne sammen på gulvet. [5]

Ministrene var ikke glade for Støvlet Katrines indflydelse og de rygter både i ind- og udland som den fremkaldte. De indså, at der måtte gøres noget for at fjerne hende fra hoffet. Men trods gentagne overtalelsesforsøg var kongen, til forskel fra de mange andre hyppige afskedigelser af mere eller mindre magtfulde hoffolk, som var sket under hans regering, ikke til at rokke, når det gjaldt Støvlet-Katrine. Det lykkedes dog til sidst Heinrich Carl von Schimmelmann at få Christian 7. til at tro, at landet var truet af oprør på grund af hans forhold til Katrine, og den letskræmte konge gav omsider efter.[2]. 5. januar 1768 blev Støvlet-Catrine forvist til tugthuset i Hamborg, hvor hun dog skal have fået en ganske mild behandling. Da Christian 7. i foråret 1768 opholdt sig på slottet Travendahl i Holsten, forsøgte Katrine at få adgang til ham og tale sin sag. Forklædt i mandfolkeklæder gik hun til slottet, hvor hun præsenterede sig for hoftjenerne som "monsieur de Brockdorff". Hun fik hjælp af løberen Andreas Hjort, der havde introduceret Katrine for kongen. Hun blev genkendt og ført tilbage til Hamborg inden hun nåede at se kongen.[6] I 1770 fik hun tildelt en livsvarig pension på 500 rigsdaler, men forpligtede sig samtidig til ikke at tage ophold i de byer, hvortil hoffet kunne ventes.[7]

Hun døde 25. august 1805 i Plön i Holsten.

Hun boede en overgang i Bondebyen i Kongens Lyngby.

Huset i Sorø, hvor hun boede, er nu en restaurant Støvlet Katrines Hus.[8]

Från 1770 var han psykiskt sjuk (dementia praecox) och regeringen sköttes 1770-1772 av hans tyske livläkare, Johann Friedrich Struensee, 1772-1784 av Ove Höegh-Guldberg och från 1784 av sonen kronprins Fredrik.

Det påstods att Kristian utsattes för rena tortyrbehandlingen av Struensee; varje morgon fick han starka förslöande pulver, och han lades sedan i iskallt bad. Kristian led av förstörelsemani, och han slog sönder möbler och fönster, och slog även ibland sina hundar blodiga.

Hans älskarinna, Støvlete-Cathrine, återvände till Danmark 1792 och han återupptog då förhållandet med henne; det varade fram till hennes död 1805 och det sägs att hon var den enda kvinna han någonsin älskat.

Gift 1766 med sin kusin Caroline Mathilde av Storbritannien.

Barn: